Lakering af køkkenfronter: Vejledning til professionelle

Hvem kender dem ikke: Køkkenskabe, der er kommet op i årene! De blanke flader på køkkenfronterne er blegnet, tidens tand har givet dem et gulligt skær, og også træet har efterhånden mistet sin glans. Det er dyrt at investere i et helt nyt køkken, og også opsætningen koster. Hvis bordpladen, de hårde hvidevarer og selve skabene stadig er gode, er det ikke nødvendigt at købe nyt. Dine kunder kan bede dig lakere køkkenfronterne, i stedet for at de bruger mange penge på et nyt køkken. Det kan i hvert fald betale sig! Hvis man i forbindelse med lakering af køkkenfronter lægger vægt på en jævn påføring og et professionelt resultat, får man arbejdet udført af uddannede fagfolk.

Hvordan Airless-sprøjteudstyr er en hjælp for håndværkere i deres projekter og hvordan det bruges, når der skal lakeres køkkenfronter, forklarer vi dig i denne Guide.

Lakering af køkkenfronter med Airless-sprøjteudstyr

Hvilke fordele er der for dig som professionel ved at lakere køkkenfronter med Airless-sprøjteudstyr?

Håndteringen af udstyret er let, og også svært tilgængelige områder, som du fx finder ved køkkenskabe, bliver flotte. Desuden sikrer sprøjteudstyret en jævn og tynd påføring af materialet, og det drøjer ikke kun på malingen, men giver også et ensartet resultat. Med sprøjteudstyr kan du lakere væsentligt hurtigere end med rulle og pensel. Desuden slipper du for at vente på, at emnerne tørrer mellem to påføringer, fordi du kan sprøjtemale vådt-i-vådt. Alt i alt sparer du altså meget tid, og det kommer kunden og kundens budget til gode! 

Til dette projekt har malermester Vicky brugt en SuperFinish 23 Plus med ekstra varmeslange, Tempspray H 126.

Lakering af køkkenfronter – sådan gør du!

Trin 1: Forberedelse af køkkenfronterne

Trin 1: Forberedelse af køkkenfronterne

Forbered din arbejdsplads ved, så vidt muligt, at fjerne de genstande, der ikke skal lakeres. Find allerede nu et egnet sted, der helst skal være støvfrit, hvor de lakerede fronter kan tørre. Afmontér forsigtigt køkkenskabenes låger, skuffer og greb samt hængslerne.

Trin 2: Styr på tingene

Trin 2: Styr på tingene

For at alt efter endt arbejde genmonteres det rigtige sted, er det hensigtsmæssigt at gemme alle beslag og skruer efter et bestemt system. Fx kan alle de venstre overskabes greb og skruer opbevares samlet. Skriv fortløbende numre på køkkenlågerne på et sted, der ikke skal males. Forsyn de enkelte elementer med en mærkning, så går genmonteringen hurtigere.

Trin 3: Rengøring af fladerne

Trin 3: Rengøring af fladerne

Selv hvis kunden allerede har rengjort køkkenet, anbefaler vi, at I endnu engang grundigt renser alle de flader, der skal lakeres. For at få en perfekt overfladekvalitet, skal støv og fedt fjernes fuldstændigt fra overfladerne.

Trin 4: Slibning af fladerne

Trin 4: Slibning af fladerne

Slib derefter overfladerne let, så hæfter grunderen bedre. Du kan bruge sandpapir, men det er lettere at bruge en slibemaskine. Efter slibningen skal slibestøvet fjernes grundigt, helst med en blød håndkost eller en tør klud.

Trin 5: Afdækning og forberedelse af Airless-sprøjteudstyret

Trin 5: Afdækning og forberedelse af Airless-sprøjteudstyret

Afdæk omhyggeligt alle de flader, der ikke skal lakeres.

Fyld grunder i sprøjteudstyrets overbeholder, og gå i gang. Inden du påbegynder lakeringen, test sprøjtepistolens sprøjtestyrke, og tilpas eventuelt trykket.

Tip: For at få en særligt flot finish kan du opvarme materialet til den optimale temperatur ved hjælp af en TempSpray-varmeslange. På den måde reducerer du også i høj grad sprøjtetåger.

Trin 6: Påføring af grunder

Trin 6: Påføring af grunder

Nu kan du begynde at påføre grunderen. Husk også at grunde selve køkkenskabene. Påfør derefter grunderen på alle emnerne, helst på kryds og tværs, for det giver et jævnt og flot resultat.

Tip: For at opnå lavt driftstryk og minimal slitage anbefaler vi WAGNER HEA ProTip Airless-dyser.

Trin 7: Perfekt vedhæftning og gode resultater

Trin 7: Perfekt vedhæftning og gode resultater

Vi anbefaler, at du sliber grunderen, efter at den er tørret. Det forbereder køkkenfronterne til lakeringen. Nå overfladen er gjort lidt ru, og støvet er fjernet, hæfter lakken nemlig bedre, og det giver en perfekt finish.

Trin 8: Lakering af køkkenfronter

Trin 8: Lakering af køkkenfronter

Nu er det tid til at sprøjtelakere. Når du lakerer selve køkkenskabene, nyder du godt af Airless-påføringen, for det er meget let at sprøjtelakere hjørner og kanter. Det er lettest at lakere lågerne og skuffefronterne, når de er hængt op. Så kan de lakeres samtidig på begge sider, uden ventetid mellem to påføringer.

Trin 9: Gennemtørring af køkkenlågerne

Trin 9: Gennemtørring af køkkenfronterne

Med et velegnet stativ på stedet kan alle dele tørre samtidig. Også her er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke hvirvler støv eller smudspartikler op, mens lågerne tørrer. Afdækningen bør altså ikke fjernes, før alle emnerne er gennemtørret.

Trin 10: Montage

Trin 10: Montage

Efter at alle de lakerede dele er tørret, kan du forsigtigt fjerne afdækningen. Montér alle hængsler, låger, skuffer og greb. Nu kan din kunde glæde sig over sit nye køkken – og du kan glæde dig over et vellykket projekt!

Før
Efter

Hvad skal du være særligt opmærksom på, når du skal lakere køkkenfronter?

Gør rent, inden det går løs

Inden du starter lakeringen af køkkenfronterne skal du sikre, at der ikke er støv, snavs og fedt på emnerne. Ellers holder lakken ikke, og overfladen får ikke det helt rigtige professionelle finish.

Korrekt håndtering af sprøjtepistolen

Mens du sprøjter, bør du være opmærksom på, at sprøjtepistolen føres med jævne bevægelser, da resultatet ellers bliver ujævnt. Brug helst hele armen, når du udfører sprøjtebevægelserne, ikke kun håndleddet. Forsøg desuden at holde en konstant afstand på ca. 30 cm mellem dyse og sprøjteflade. Du kan næsten helt undgå sprøjtetåge ved at holde sprøjtepistolen i en vinkel på 90 grader i forhold til sprøjtefladen.

Flere tips og gode idéer omkring Airless finder du på vores Rådgiver-side.

Sådan finder du det rigtige materiale til lakering af køkkenfronter

Som professionel håndværker ved du, at den laktype, som du vælger til dine projekter, afhænger af, hvilket materiale emnerne består af.

Hvis køkkenskabene er af massivt træ, kan du bruge alle typer trælak og den passende grunder. Hvis materialet er melaminharpiks, skal du bruge en laktype med særlig god vedhæftning, fx grundmaling og lak på akrylbasis. Hvis køkkenskabene er af kunststoflignende materialer, afhænger det af det pågældende materiale, hvilken type lak, der er bedst egnet.

Uanset hvilken lak du vælger til dit køkkenprojekt kan du være sikker på, at Airless-sprøjteanlæg fra WAGNER uden problemer kan håndtere næsten alle lakker og grundere.

Har du brug for hjælp til indstilling og materiale?

Hvis du har brug for præcise oplysninger om den rigtige indstilling af dit udstyr til netop dit påføringsmateriale, kan du få hjælp i WAGNER Sprayguide.

Sprayguide

Hvad er det rigtige Airless-udstyr til lakering af køkkenskabe?

Når du skal lakere køkkenskabe, anbefaler vi eksempelvis WAGNER SuperFinish 23 Plus med HEA Airless-dyse.

Den er den mindste model i sin klasse, den er mobil og let, men alligevel robust. Dens Vector Grip Airless-pistol vejer næsten ingenting. Det er let at tilpasse forstøveren, så man kan sprøjte ovenfra og ned eller fra venstre til højre, og det er nemt at nå ned i selv det mindste hjørne. Med membranpumpens trinløse trykluftregulering fra 0 til 250 bar er det let at indstille sprøjtekraften helt præcist. 

I vores Guide kan du læse mere om vores membranpumpeteknologi, som du finder i SuperFinish 23.

SuperFinish 33 Pro Spraypack

SuperFinish 33 Pro Spraypack

ProSpray 3.20

ProSpray 3.20

Om Vicki

Vicki grundlagde sit eget malerfirma "Smith Nicholson" i 2014 i England. Hun har dog været i faget siden 2005, hvor hun startede sin uddannelse i en over 250 år gammel virksomhed. Her lærte hun håndværket og var med ved renoveringen af mange imponerende bygningsværker, blandt andet Buckingham Palace. Hun blev færdiguddannet i 2008 og er passioneret som maler og bruger af Airless-anlæg. Hun er meget alsidigt og tilbyder sine kunder alt fra mindre reparationsarbejder til komplette renoveringer af huse.

30112020 Kitchen Borough Green SF23 Plus 5D   661  LowRes

 

Vicki fra Smith Nicholson

smithnicholson14
@smith_nicholson_dec