Lakering af skab med en lakeringspistol

Vejledning og anvisninger for håndværkere

Uanset om det er nyt eller gammelt, om det er et indbygget skab eller et fritstående skab, om det er af træ eller metal – én ting har næsten alle skabe til fælles: Møbeloverflader behøver en beskyttende lakering og en smuk overflade. Især hvis kunden holder meget af skabet, fordi det har en perfekt opdeling og passer helt perfekt til den øvrige møblering. Så beder mange kunder hellere den maler og lakerer, de har tillid til, om et tilbud på omlakering af træskabet, før de giver penge ud på et nyt skab og bruger en masse tid på at adskille og samle skabet. Desuden er et projekt som maling af et skab noget, som de fleste kunder gerne overlader til en professionel, for ved møbler som træskabe handler det om en perfekt overflade, når der skal males om, og dermed også et professionelt resultat.

By viewing the video you agree that your data will be transmitted to YouTube and that you have read the privacy policy .

Hvad skal man tage hensyn til ved opstilling af tilbud på lakering af et skab med sprøjtesystem eller lakeringspistol?

Vil du male skabet på traditionel vis med rulle og pensel, eller vil du påføre lak med maskinel lakeringsteknik som for eksempel sprøjtesystem eller lakeringspistol? Hvis du arbejder med et sprøjtesystem, kan du give din kunde et godt tilbud – for dermed lakerer du betydeligt hurtigere end med lakrulle og pensel. Især hvis du vil påføre en bestemt lagtykkelse, klares det med vådt-i-vådt sprøjteteknik i en enkelt arbejdsgang, og du behøver ikke at afvente tørretid mellem to påføringer. Du sprøjter bare andet lag lak på. Sådan lakeres skabe og møbler dækkende. Du kan altså spare tid, og kunden kan spare penge til en ekstra påføring.

Trevor TJ Painting and Decorating

Trevor

TJ Painting and Decorating

I vores eksempel har kunden fra England fået lavet et indbygget skab i sit soveværelse, og nu trænger det til at blive malet om. Til det formål har han kontaktet den prisbelønnede Professionelle maler Trevor fra firmaet "TJ Painting and Decorating". Skabet skal lakeres hvidt og dermed have et klassisk og tidløst lag farve. Hvordan Trevor har sprøjtet dette på med et XVLP-sprøjtesysten i stedet for med pensel og rulle vises trin for trin i denne vejledning, og vi giver tilmed ekstra tips og tricks.

Det skal du bruge for at lakere et skab:

  • Lakeringspistol, for eksempel XVLP sprøjtesystem FinishControl 3500
  • Slibeudstyr
  • Værktøj til afmontering og montering af skabsdørene
  • Åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og handsker
  • Afdækningsmateriale, klæbebånd, mikrofiberklud
  • Grunder, lak eller lasur

Trin 1: Forberedelse & afdækning

Først skruer Trevor så alle skabsdøre af, da han vil lakere disse liggende for at opnå en perfekt overflade.

Derefter fortsætter han med afdækning rundt om skabet og på gulvet.

Han afdækker vinduet og de øvrige møbler med folie.

icons8 kugelbirne 500

Tip:

Husk, at det ved anvendelse af et HVLP-/XVLP-sprøjtesystem er en luftstrøm, der forstøver malingen, men også omslutter malingsstrålen. Der bruges meget luft, hvorfor det er vigtigt at sikre afdækningen med sammenhængende malertape, så malingen kun havner, hvor den skal, og ikke kommer under afdækningen.

Husk, at det ved anvendelse af et HVLP-/XVLP-sprøjtesystem er en luftstrøm, der forstøver malingen, men også omslutter malingsstrålen. Der bruges meget luft, hvorfor det er vigtigt at sikre afdækningen med sammenhængende malertape, så malingen kun havner, hvor den skal, og ikke kommer under afdækningen.

Trin 2: Ibrugtagning af sprøjtesystem & forberedelse af grunder/lak

Sprøjtesystemet FinishControl 3500 med XVLP-teknik leveres med en stabil kuffert, hvori man udover turbinen kan transportere op til to sprøjtepistoler. Anvend til opgaven "Lakering af skab og skabsdøre" en passende sprøjtepistol til lavviskøst materiale – den standardsprøjtepistol, der følger med ved leveringen, eller FineSpray-sprøjtepistolen, hvis der anvendes en meget tyndtflydende lak.

Trevor grunder træskabet, før han lakerer det. Han rører grunderen og lakken grundigt og fortynder begge dele hver for sig op til en optimal viskositet for at opnå den perfekte overfladebelægning. Da lakker fra forskellige materialeproducenter har forskellig viskositet, skal materialet enten slet ikke fortyndes eller kun lidt eller meget for at opnå et optimalt sprøjteresultat. WAGNER har testet mange lakker fra de førende materialeproducenter og samlet en anbefalet fortynding, der passer til XVLP-sprøjtesystemerne i en Sprayguide . Det kan svare sig at kigge i databasen. Derefter fyldes først grunderen og senere lakken i sprøjtepistolen, og så klikkes der på turbinen. Før du begynder på lakering af skabet, anbefaler vi at lave en kort test og en sprøjteprøve. Sådan kan du indstille lakeringspistolen med hensyn til materialemængde og dysens forstøvning, så det passer til materialet og emnet.

icons8 kugelbirne 500

Tip: Lakering af MDF-træ

På grund materialets fordele er møbler ofte lavet af MDF-plader. MDF er dog ekstremt absorberende, så man må tage nogle forhold i betragtning: For overhovedet at kunne lakere MDF-paneler skal materialet først slibes. På grund af MDF-pladernes høje absorberingsevne kan grunder ikke undlades, f.eks. en isolerende primer. Når grunderen er tørret, arbejdes den igen med fint sandpapir (ca. korn 400), og alt støvet fjernes grundigt.

På grund materialets fordele er møbler ofte lavet af MDF-plader. MDF er dog ekstremt absorberende, så man må tage nogle forhold i betragtning: For overhovedet at kunne lakere MDF-paneler skal materialet først slibes. På grund af MDF-pladernes høje absorberingsevne kan grunder ikke undlades, f.eks. en isolerende primer. Når grunderen er tørret, arbejdes den igen med fint sandpapir (ca. korn 400), og alt støvet fjernes grundigt.

Trin 3: Grunding af skabet & skabsdørene

Trevor begynder med at grunde skabets inderrum og sprøjter her med lakeringssystemet i en ret vinkel mod overfladen med en konstant afstand på 3-10 cm. For at opnå perfekt dækning lader han banerne overlappe hinanden med ca. en tredjedel.

Hvis der ikke kan påføres tilstrækkelig grunder på et sted, er det intet problem: Sprøjt bare endnu engang stedet over. Til forskel fra maling af skabet med rulle skal materialet ikke fjernes igen og fordeles på ny, når man benytter berøringsfri sprøjtepåføring, da det lægger sig på den pågældende overflade.

Derefter sprøjter Trevor skabsdørene, som han har lagt på arbejdsbukke, så de kan lakeres ensartet fra alle sider. Nu lader han skabskorpus og skabsdøre tørre grundigt, før han forbereder dem til lakering.

Trin 4: Forberedelse & slibning af overflader til lakering

For at få en glat og perfekt lakering på træskabet forbereder Trevor overfladen omhyggeligt. Først påfører han spartelmasse på underlaget, hvis der er store ujævnheder, lader det tørre, og derefter sliber han de spartlede steder og hele det samlede skab let.

Til afslibningen anvender Trevor naturligvis også en elektrisk slibemaskine. Efter afslibning af korpus og skabsdøre skal alting støves grundigt af, så lakken kan holde godt, og der ikke opstår nogen ujævnheder. Kun med en perfekt klargjort overflade opnås en lakering med en jævn og blank overflade. Det bedste til at fjerne slibestøv er en fugtet mikrofiberklud og et sprøjtesystem. Ja, faktisk, for med et tomt sprøjtesystem kan du fjerne støv fra revnerne med luftstrømmen. Derefter tørres det resterende træstøv af fladerne med den fugtede mikrofiberklud.

Trin 5: Lakering af skab & skabsdøre med en lakeringspistol

Trevor forbereder den hvide dæklak som beskrevet under trin 2 og fylder den i den rensede sprøjtepistol. Trevor lakerer alle de slebne dele af skabet og kontrollerer ind imellem overfladekvaliteten på de enkelte dele af træskabet. På steder, hvor laget skal være lidt tykkere, sprøjter han på kryds – altså først oppefra og nedefter og derefter andet lag fra venstre til højre eller, hvis det ønskes, omvendt. Derved sprøjtes lakken perfekt ind og dækker alle træskabets forskellige strukturer. Nu skal det hele tørre godt, helst i beskyttede omgivelser, så den nye lakering af skabet ikke kan blive forurenet af støvpartikler.

Trin 6: Rengør sprøjteudstyret og sæt skabsdørene på.

Mens delene af det nylakerede skab tørrer, renser Trevor XVLP-sprøjtesystemet. Derfor klikker kan sprøjtepistolen af og tømmer den resterende hvide lak tilbage i lakbøtten. Da han har anvendt en vandbaseret lak, renser han beholderen og dysen omhyggeligt med vand. For at rengøre dysen skruer han sprøjtehovedet af og børster de enkelte komponenter rene med meget vand. Det letter rengøringen af lakeringspistolen, hvis der tilsættes lidt rengøringsmiddel til det varme rengøringsvand. Herved opløses lakresterne lettere.

Når lakken er påført og tørret, monterer Trevor forsigtigt skabsdørene igen og fjerner afdækningen fra gulvet, vinduerne og resten af møblerne. Dermed er lakeringen af skabet afsluttet, og overfladen er perfekt sprøjtet.

Resultatet:

Trevors kunder er begejstrede – de har fået et professionelt hvidlakeret skab, der giver hele soveværelset et nyt, moderne touch. Træskabets lyse farve gør desuden rummet større og mere venligt, og det indbyggede skab er nu blevet til et smukt møbel. De har ikke kun sparet tid, men også penge. Nu spørger kunderne så sig selv: Hvilke andre møbler eller skabe kan blive malet om eller sprøjtet?

Rådgiv endelig også dine kunder og giv dem idéer til, hvordan de kan forbedre boligmiljøet med ny maling, uden at behøve investere i en ny indretning, der som oftest er dyrere og kræver mere tid.

Vil du have flere tips inden for temaet lakering, belægning og perfekt farvepåføring? Søger du den passende lakeringspistol, det passende lakeringssystem eller tilbehør som pistoler eller dyser? Spar tid og tag et kig på vores produktguide eller få tips på området service & rådgivning.

FinishControl 3500

FinishControl 3500